Hvordan kan man forstå det usagte og uerkendte?
Ved observationer holder man øje med så meget så muligt. Det kan være indretningen, individer, interaktioner med andre individer eller grupper, ting såsom en computer eller en kaffemaskine, dynamikker, reaktioner, tale, handlinger, lyde, dufte og meget mere. Ved at observere så meget som muligt, kan man efterfølgende analysere på hvad der er relevant at se sætte fokus på.
Observationer kan være eksplorative, hvor man er nysgerrig på alt det man ikke ved og derefter indskrænker fokus løbende. Observationer kan også være guidede, hvor man observerer nogle konkrete handlinger eller individer med et specifikt fokus og fx. er mere deltagende i felten.
Kombineret med interviews er observationer gode til at få øje på det usagte eller uerkendte, og dermed få nye ting frem i lyset. Deltagerobservationer kan være nyttige ved kortlægning af fx. arbejdsgange.