Hej. Vi er Astrid og Louise. Lær os bedre at kende og find ud af, hvad PINK PASTINAK kan gøre for din virksomhed.

Hvorfor Pink Pastinak?

PINK PASTINAK er resultatet af et stærkt ønske om at hjælpe danske virksomheder med at forstå deres målgruppe bedre samtidig med, at vi selv får lov til at lave det vi er bedst til synes mens vi har det sjovt.

Vi startede sammen på Antropologi og Etnografi-studiet i Aarhus i sommeren 2008, men der skulle gå yderligere 12 år fra vi først mødte hinanden til vores veje igen krydsede i efteråret 2020. Vores arbejdsliv havde taget os i hver sin vej, men i 2020 opdagede vi en fælles interesse for at få mere antropologi ind i Tech-industrien, af den simple årsag, at vi synes brugernes stemme tit mangler der. Og det vil vi gøre noget ved!

Vores mål er at bygge bro mellem mennesker og teknologi. Uanset om det er inden for AI, IoT, fysiske produkter eller lignende, så vil vi være med til at sikre, at slutbrugeren ikke bare er blevet tænkt ind i løsningen, men også er blevet spurgt.

Vi bygger vores fundament på NYSGERRIGHED, FAGLIGHED og TILLID. Det kommer til udtryk i vores måde at arbejde på, vores leverancer, vores samarbejdspartnere og ikke mindst hos hinanden. Det er de værdier PINK PASTINAK kommer med.

Om navnet Pink Pastinak

Vi hedder PINK PASTINAK. PINK PASTINAK dækker over, at ”dårlige” ideer kan blive lækre. Det er en forståelse for den proces, det tager at modne noget fra ide til innovation. Det kræver mange justeringer, inputs, ændringer og beslutninger. Men til sidst kan det blive til en Pink Pastinak eller noget vildere.