Pink Pastinak faciliterede en heldagsvisionsworkshop for de organisationer, der bruger den digitale platform, OS2autoproces. Workshoppens formål var at få sat retning på platformens fremtid baseret på brugernes egne input og ønsker.
Pink Pastinak stod for udviklingen af øvelser og materiale, samt faciliteringen af visionsworkshoppen. Workshoppen var bygget op omkring en Double Diamond-proces, hvor der var fokus på hhv. at åbne op for mulighederne og træffe afgrænsende valg. Det blev prioriteret at starte workshoppen med at give deltagerne en fornemmelse af status quo og det forskellige erfaringsniveau. Ved at bruge forskellige øvelser med fokus på at dele viden og behov, blev der sat retning på visionerne. Målet for dagen var 2 overordnede visioner.
Pink Pastinak udarbejdede opsamlende materiale i form af slides med deltagernes konkrete ideer fra workshoppen. Ideerne blev kategoriseret og vi lavede opsummerende analyser af de fremlagte ønsker til visionerne. Slutteligt kom vi med anbefalinger til, hvor det fremadrettede fokus med fordel kunne ligge.
Visionsworkshoppen var en stor succes! Programmet var veltilrettelagt og deltagerne oplevede at blive ført godt fra status quo til ønsker for fremtiden. Som produktkoordinator på OS2autoproces har jeg været meget glad for den sparring som Louise og Astrid har givet mig i forhold til workshoppen, og overleveringsmaterialet gør det nemt for os at gå videre med udviklingen af løsningen.