Pink Pastinak

Metode

Som antropologer er vores rejsekuffert fuld med forskellige redskaber.

Pink Pastinak kolon

Centrale metoder

Vi har et metodekatalog, der er baseret på etnografiske metoder, antropologiske analyseværktøjer og Design Thinking-redskaber, hvor nedenstående begreber er centrale i vores arbejde og i vores tilgang – men kun et lille udsnit af hele kufferten.

Pink Pastinak kolon
Double Diamond

Hvordan kan man igangsætte en udviklingsproces?

En udviklingsproces kan ofte virke uoverskuelig og rodet. Ved at bruge double diamond som design proces kan vi holde styr på de mange ideer og skabe retning for udviklingen. Ideen er at starte med at åbne bredt for mulighederne, så bredt at det kan virke umuligt. Derefter træffes nogle valg og fravælg og feltet bliver indskrænket. Med det nye fokus kan man igen åbne op for potentialer og ideer hvorefter der fokuseres yderligere. Dette kan gentages efter behov afhængigt hvor man er i processen.

Double Diamond er derfor god til at skabe en fælles retning, hvor der også er rum for vilde ideer og innovation. I fællesskab laves der til- og fravalg der optimalt set er baseret på inputs fra interessenter.

Der er en god ide at sikre at processerne bliver styret, for at undgå at der dvæles for meget ved enkelte dele. Samtidig er det mest optimalt hvis der inkorporeres brugerinvolvering, enten i form af deltagere, interviews af interessenter eller lignende, for at basere til- og fravalg på egentlige behov.


Double diamond Pink Pastinak

Observation

Hvordan kan man forstå det usagte og uerkendte

Ved observationer holder man øje med så meget så muligt. Det kan være indretningen, individer, interaktioner med andre individer eller grupper, ting såsom en computer eller en kaffemaskine, dynamikker, reaktioner, tale, handlinger, lyde, dufte og meget mere. Ved at observere så meget som muligt, kan man efterfølgende analysere på hvad der er relevant at se sætte fokus på.

Observationer kan være eksplorative, hvor man er nysgerrig på alt det man ikke ved og derefter indskrænker fokus løbende. Observationer kan også være guidede, hvor man observerer nogle konkrete handlinger eller individer med et specifikt fokus og fx er mere deltagende i felten.

Kombineret med interviews er observationer gode til at få øje på det usagte eller uerkendte, og dermed få nye ting frem i lyset. Deltagerobservationer kan være nyttige ved kortlægning af fx arbejdsgange.

Interviews

Hvordan kan man stille sig nysgerrigt og åbent over for et andet menneske?

Interviewet er en struktureret måde at have en samtale med en person. Der er ofte et formål for snakken som oftest også er mere ensidigt. Men det er her man kan få indblik i en persons verdensopfattelse på et givent område.

Der er mange tilgange til at lave interviews. Vi laver ofte den semistrukturerede slags, hvor der er en interviewguide og et formål for interviewet. Her er der samtidig plads til at være nysgerrig på de temaer som informanten selv bringer frem. Det er vigtigt at forstå at der er mange ting der kan påvirke de svar man får. Det er bl.a. omgivelser, kemi, forforståelse af ord og emner og meget mere. Det kan være en udfordring ikke at påvirke interviewet for meget, for at få de svar man ønsker. Erfaring og viden er derfor vigtig når der skal laves et upartisk interview.

Med kompetencerne på plads, så kan interviewet ofte åbne op for uforudsete aspekter, der kan undersøges yderligere. Kombineret med flere interviews og observationer, kan der hurtigt laves en grundig analyse af et område.

 

Lyd Pink Pastinak

Fokusgruppe

Hvordan får man taget pulsen på et emne?

Ved fokusgrupper er formålet at få undersøgt flere individers syn på et specifikt emne. Det kan fx være en måde at undersøge kendskab til emnet på, teste nyt materiale eller finder ud af hvad en generel holdning til et emne er. Ved at spørge nysgerrigt ind til alle deltagere, og guide dem gennem nogle forskellige trin, kan man efterfølgende analysere sig frem til de fremherskende holdninger vedrørende det medbragte emne.

Fokusgrupper kan let være misvisende hvis der ikke tages højde for gruppedynamikker. Til gengæld er der god mulighed for hurtigt at få inputs fra flere på en gang og dermed blive peget i en retning. Et format kan let gentages hvis der ønskes inputs fra yderligere segmenter.

Fokusgrupper der er godt faciliteret, er derfor nyttige, når man vil have taget pulsen på et emne. Det kan med fordel kombineres med forskellige interviewteknikker, for at sikre et trygt og åben rum for deltagelse.

Gruppe af mennesker Pink Pastinak

Facilitering

Hvordan kan man skabe fremdrift og tryghed?

Facilitering har til formål at få en gruppe af mennesker til at nå et bestemt sted hen; det kan være at få åbnet op for en fælles snak eller det kan være i fællesskab at arbejde mod et mål. Oftest skal man føres igennem en proces fra et sted til et andet sted. Derfor kan det være rart at det er nogen uden for gruppen tager styringen såsom en ekstern facilitator. Det kræver nemlig ofte et helikopterperspektiv at holde sig uden for de normale gruppedynamikker og udelukkende fokusere på at få gruppen fra A til B.

Det er vigtigt at have fokus på at gruppen kan være mangfoldig. Der kan også være forskellige ønsker arbejdsform og deltagelse. Det skal være sjovt og udbytterigt for alle deltagere og det er vigtigt at respektere den tid folk bruger for at deltage.

God facilitering er med til at skabe fremdrift. Det kan med fordel bruges i udviklingssammenhænge som fx ved brug af Double Diamond. Ved at bruge metoder som fx åbne spørgeteknikker ellers stille sig upartisk i diskussionerne, er det muligt at skabe et trygt rum for alle deltagere.

Post its Pink Pastinak

Pink Pastinak kolon

Vil du gerne kunne følge med?

Tilmeld dig Pink Pastinaks nyhedsbrev

Skal vi tage jer med på en spændende rejse?

Har I lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer gennem jeres digitaliseringsrejse, så kontakt os ved at udfylde denne formular.

I behøver ikke at have en konkret udfordring, som I vil have hjælp til. Vi indgår gerne i en dialog om lige netop jeres virksomhed for at fortælle, hvor vi kan være med til at skabe forretningsmæssig værdi.

På den måde kan vi i fællesskab kan komme frem til en skræddersyet løsning til lige netop jeres behov.