I foråret 2021 var Pink Pastinak underleverandør til signaturprojektet, +priokritisk. Målet med projektet var at anvende kunstig intelligens til at opspore og behandle kritisk sygdom. Samarbejdspartnerne i projektet omfattede Horsens Regionshospital, Enversion og Danish Life Science Cluster og Aarhus Universitet.
Vi hos Pink Pastinak havde den spændende opgave at kortlægge arbejdsgangene på udvalgte afdelinger på Horsens Regionshospital.
Vores mission var at forstå medarbejdernes behov, finde ud af, hvad de havde brug for, spotte eventuelle udfordringer og pege på muligheder for produktet. Det gjorde vi ved at dykke ned i interviews med et repræsentativt udvalg af medarbejdere, samt ved at være fluen på væggen, hvor vi fulgte og observerede personalet i flere dage.
Vi afleverede en fyldig analyse kombineret med vigtige anbefalinger til projektgruppen. Disse anbefalinger gav projektgruppen mulighed for at træffe velinformerede beslutninger og hjalp dem med at tilpasse løsningen, så den matchede målgruppen, enhederne og den rigtige kontekst.